Der er for øjeblikket lang ventetid på at blive udredt for demens. Og det tager ligeledes tid, at gennemgå udredningsforløbet.

Men, i ventetiden kan du med fordel besøge Demenshjørnet, hvor du kan få råd og vejledning om gode tiltag og aktiviteter, der kan være relevante for dig. Og du skal altså ikke have en diagnose for at tale med fagpersoner om situationen og mulighederne.

Desuden er der mulighed for at deltage i fysiske træningsaktiviteter. Og det er vigtigt. Der er internationale studier, der viser forbedring af kognitive funktioner hos mennesker med mild kognitiv svækkelse eller demens i tidligt stadie som følge af fysisk træning. Nogle studier har mere specifikt fundet effekt ift. arbejdshukommelse, og andre funktioner, samt reduktion af neuropsykiatriske symptomer.

Altså giver det rigtig god mening at kontakte Demenshjørnet enten ved fremmøde eller ved at ringe.