Demensvenlige biblioteker
I første halvår af 2022 har Aarhus bibliotekerne og Demensvenlig by indgået et samarbejde om at styrke demensvenligheden på kommunens biblioteker.
Indsatsen vil bl.a. bestå af tilbud om undervisning i demens til frontpersonalet på bibliotekerne og udvalgte biblioteker bliver demensvenlige. Desuden vil flere biblioteker tilbyde lokale oplysningsarrangementer om demens. Til slut vil fem lokale biblioteker få besøg af lydinstallationen EN STILLE STRØM AF TID fra Teater Fluks. EN STILLE STRØM AF TID er en lydrejse ind i en oplevelse af demens. Lydinstallationen går et lag dybere end de fleste af os normalt kommer i demensens verden. EN STILLE STRØM AF TID tilbyder en kunstnerisk og meditativ oplevelse af det dybe slør og tabet af sindet. Læs mere på En stille strøm af tid | Teater Fluks
Kontakt Demensvenlig By Aarhus
Kontakt i forbindelse med yderligere information om Demensvenlig By, nye initiativer eller øvrige oplysninger:
Demensvenlig by-konsulent
Linn Wittendorff
41 85 87 61
lwl@aarhus.dk