Indsatsen vil bl.a. bestå af tilbud om undervisning i demens til frontpersonalet på bibliotekerne og udvalgte biblioteker bliver demensvenlige. Desuden vil flere biblioteker tilbyde lokale oplysningsarrangementer om demens. Til slut vil fem lokale biblioteker få besøg af lydinstallationen EN STILLE STRØM AF TID fra Teater Fluks. EN STILLE STRØM AF TID er en lydrejse ind i en oplevelse af demens. Lydinstallationen går et lag dybere end de fleste af os normalt kommer i demensens verden. EN STILLE STRØM AF TID tilbyder en kunstnerisk og meditativ oplevelse af det dybe slør og tabet af sindet. Læs mere på En stille strøm af tid | Teater Fluks

Hold dig opdateret her for at se hvor og hvornår lydinstallationen kommer forbi et bibliotek tæt på dig.