Gå til hovedindhold

Forglem mig ej

Har du lagt mærke til de fem lillafarvede FORGLEM MIG EJ-bænke rundt i Aarhus by?

  • Læs op

Indhold

    fmj bænk

    Projektet FORGLEM MIG EJ har i samarbejde med Demensvenlig By Aarhus, Demensfællesskabet Østjylland, Alzheimerforeningen samt Teknik og Miljø, Aarhus Kommune opsat fem lillafarvede bænke med påmalede tekster, som er genereret af fagfolk, personer med demens og deres pårørende. Bænkene har til formål at give den brede befolkning indblik i livet med demens samt aftabuisere demens. 

    Se en lille præsentationsvideo af tiltaget her: Forglemmigej-video

    I Aarhus vurderes det, at der bor lidt over 4.000 personer med demens. Tallet dækker dels diagnosticerede personer og et mørketal, da mange lever med demens uden en diagnose. Samtidig er der mange pårørende, der ligeledes lever med demens i hverdagen. FORGLEM MIG EJ vil derfor forsøge at udbrede mere viden om livet med demens. Dette er et vigtigt tema, da netop viden om demens er en mangelvare blandt den brede befolkning. 

    En uforglemmelige byvandring

    FORGLEM MIG EJ bænkene kan findes fem forskellige steder i Aarhus - Er du også nysgerrig på, hvor du kan finde bænkene, så klik her og tag på en uforglemmelig byvandring. Ruten har en distance på fem kilometer og du bestemmer selv, hvor lang tid gåturen skal tage. Hvis du printer kortet ud, kan det foldes til en lille pjece.

    Vil du vide mere om demens? Tryk og læs mere om de forskellige organisationer, der beskæftiger sig med demens og herunder de mange gode tilbud for personer med demens og deres pårørende i Aarhus.

    demensvenlig by

    Demensindsatsen i Aarhus kommune er et bredt netværk af indsatser, afdelinger og samarbejder. Sammen med frivillige organisationer og virksomheder arbejder vi for dig, der har demens og dine pårørende.

       
    DFØ

    Demensfællesskabet er et åbent og uvisiteret tilbud til mennesker med demens i tidligt stadie og deres familie og venner.

    Demensfællesskabet Østjylland

       
    NVD logo

    Nationalt videnscenter for demens arbejder med forskning, uddannelse og formidling af viden om demens til fagfolk på alle niveauer og på tværs af sektorer i hele Danmark

    Videnscenter for demens

       
    alz logo

    Alzheimerforeningen er en medlemsorganisation, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende. Vi rådgiver, informerer og støtter forskning i demenssygdomme.

    Alzheimerforeningen

     

     

    demensven

    Demensvenner er et landsdækkende initiativ skabt af Alzheimerforeningen. Kampagnen er båret af frivillighed og afhængig af gode fortællinger om livet med demens og viden om demens. For manglende viden om demens er ifølge dem, der er berørt af sygdommen, den største forhindring på vejen mod et demensvenligt samfund.

    Demensvenner

     

     

    Forglemmigej er en håndfuld klovne, der arbejder med mennesker med demens som enten hospitalsklovne, musikere eller skuespillere/komikere. Klovnene arbejder med sanserne og er klædt i gammeldags tøj, aftershaven dufter af Aqua Velva - og musik og sang er fra da farfar var ung. Gennem kropssprog, musik, leg, poesi og humor, opstår der fine og intense møder.

    Forglemmigej-klovne

     

    Sidst opdateret: 28. november 2023