Gå til hovedindhold
Kulturaktiviteter

UDSOLGT - Kulturoplevelser for mennesker med demens på Moesgaard

Kom med på demensvenlig rundvisning på Moesgaard i udstillingen MODER JORD

Indhold

    MODER JORD - Det største vendepunkt i menneskets historie

    Hvor får man svar på alle livets store spørgsmål?
    Hos guderne selvfølgelig.
    Samtidigt med vi putter frø i jorden, blomstrer nye guder op.
    Vi tager 12.000 år tilbage i tiden og følger de første samfunds opståen. Vi ser mennesket tage landbruget i hænderne og bevæge sig fra Mellemøsten og ind i Europa. Til dysser i Danmark og Stonehenge i England.
    Hvem er vi? Hvad skal vi igennem? Og ikke mindst, hvilke guder skaber vi på vores vej?

    Denne guidede tur er særligt tilrettelagt for mennesker med demens og deres pårørende.
    Med trygge rammer og et roligt tempo bruger vi historien og nærværende formidling til at skabe en meningsfuld oplevelse og støtte mental sundhed.

     

    Praktiske detaljer:

    Hvornår: d. 4. juni kl. 10.15-11.45

    Hvor: Moesgaard Museum, Moesgård Allé 15

    Kontaktperson: Helle Matzen, hellematzen@hotmail.com, 30 66 00 09

    Tilmelding:

    Tilmeldingen foregår ved at sende en besked til Helle Matzen på mobilnummer 30660009.
    I beskeden skal det fremgå, hvem der deltager med navn, samt om der ønskes frokost med egenbetaling efter besøget i museet.

    Tilmeldingsfrist onsdag d. 28. maj 2025

     

    Følgeven
    Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.
    Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.
    Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60167054 eller på email: loujes@rodekors.dk.