Motionshold for mennesker med demens og pårørende sæson 2024/2025
Folkestedet, FO og Demensvenlig By har i et samarbejde igen oprettet et motionshold for mennesker med demens og pårørende. Holdet er også for dig, der venter på en demensudredning eller har fået en MCI-diagnose. Det vigtigste er, at du har lyst til at træne.
Holdet hedder ´Puls og Styrke´ og finder sted onsdage kl. 12-14 på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C, store sal. Underviser på holdet er Jana Due.
Holdet følger skoleåret, som alle FO´s hold. Det er dog muligt at tilmelde sig holdet løbende.
Prisen for at deltage på holdet er 1050kr. for hele året.
Holdet er fortrinsvist for mennesker med demens i tidlig fase. Holdet er også for dig, der venter på en demensudredning eller har fået en MCI-diagnose. Pårørende, venner og familie er også velkomne til at deltage på holdet sammen.
Beskrivelse af holdet:
Gennem forskellige øvelser arbejder vi med kondition, koordination, balance og kropsbevidsthed. Pulsen kommer op og vi kombinerer den fysiske træning med udfordringer for hjernen via SMART-træning. Vi skal have det sjovt samtidig med at kroppen bliver stærkere. Vi afslutter altid med afspænding inspireret af yoga.
Du kan finde holdplanen og tilmeldingsdetaljer ved følgende link: https://vaerdiboersen.aarhus.dk/holdoversigt/vaerdiboersen-plus#puls-og-styrke-1d
Kontakt Demensvenlig By Aarhus
Kontakt i forbindelse med yderligere information om Demensvenlig By, nye initiativer eller øvrige oplysninger:
Demensvenlig by-konsulent
Linn Wittendorff
41 85 87 61
lwl@aarhus.dk