Motionshold for mennesker med demens sæson 2023/2024
Folkestedet, FO og Demensvenlig By har i et samarbejde oprettet et motionshold for mennesker med demens og pårørende.
Holdet hedder ´Puls og styrke´ og finder sted onsdage kl. 12-14 på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C, store sal. Underviser på holdet er Jana Due.
Holdet starter d. 13. september 2023 og følger skoleåret, som alle FO´s hold. Det er dog muligt at tilmelde sig holdet løbende.
Prisen for at deltage på holdet er 850kr. for hele året.
Holdet er fortrinsvist for mennesker med demens i tidlig fase. Pårørende, venner og familie er også velkomne til at deltage på holdet sammen.
Beskrivelse af holdet:
Gennem forskellige øvelser arbejder vi med kondition, koordination, balance og kropsbevidsthed. Pulsen kommer op og vi kombinerer den fysiske træning med udfordringer for hjernen via SMART-træning. Vi skal have det sjovt samtidig med at kroppen bliver stærkere. Vi afslutter altid med afspænding inspireret af yoga.
Du kan finde holdplanen og tilmeldingsdetaljer ved følgende link: Værdibørsen PLUS (aarhus.dk)
Kontakt Demensvenlig By Aarhus
Kontakt i forbindelse med yderligere information om Demensvenlig By, nye initiativer eller øvrige oplysninger:
Demensvenlig by-konsulent
Linn Wittendorff
41 85 87 61
lwl@aarhus.dk